HVEM OG HVAD

Filmproduktion og tekstforfatning v. Tina Bøgevald

Jeg er den hende, der både kan styre et projekt (og bevare overblikket, når noget brænder på - for det gør det jo altså nogle gange) og eksekvere kreativt og professionelt på både filmproduktion og tekstforfatning.

Som selvstændig tekstforfatter arbejder jeg med at skabe fortællinger, der er stærke, sammenhængende og skaber synergi. Jeg har en solid forståelse for, hvordan man formidler historier, der engagerer og skaber værdi. Historier der kan være hele kampagner i dem selv eller passe ind i i forvejen udarbejdet kommunikation og strategi. Begge dele er lige vigtige!
Som tekstforfatter er det dog ikke kun historien og den vigtige 'krog' i læseren, der gælder. 
Respons
Målgrupper
og
Konvertering
- er uundgåelige følgesvende, hvis indholdet ikke bare skal være godnatlæsning...

I filmverdenen opererer jeg indenfor egne filmproduktioner og kan hyres ind som en del af et hold. Som kreativ producer, caster eller instruktør. Jeg tager filmprojekter fra konceptudvikling og manuskript til produktion og post-produktion og er med til at sikre, at visionen bevares gennem hele processen. Med erfaring i budgettering, planlægning og koordinering arbejder jeg tæt sammen med alle involverede for at skabe sammenhængende og succesfulde produktioner – altid med både det kreative og det praktiske i fokus.

Og hey - du har ikke spurgt. Men her kommer seks hurtige om mig:

1. Jeg har lavet film i både USA, El Salvador (og håndfuld andre lande...), men også på en dansk mark med gummistøvler på

2. Jeg bor i et gammelt, blåt hus fra 1911, der knirker de helt rigtige steder

3. Jeg er ikke bange for at sige “det ved jeg ikke”. Men jeg forsøger at finde svaret

4. Jeg bliver oprigtigt glad af godt samarbejde og folk, der tør noget

5. Jeg kan godt finde på at sige noget (liiidt) upassende, hvis scenen bliver en anelse for formel

6. Jeg har spillet 10 år i et marimbaorkester og jeg eeeelskede det!​​​​​​​

Skal vi arbejde sammen?


Nedenstående er iøvrigt et udsnit af dem, jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen i årenes løb: